En interviewbaseret historie om Merete Giørtz-Carlsen og hendes utrolige rejse gennem ridning og fysioterapi.

Merete kan huske det som var det i går, da hun som barn stod ved hegnet og kiggede på nabopigen, der red. Dengang, i sin barndom, vidste hun, at det også var det, hun ville gøre. Hun begyndte på rideskolen i Haderslev, men det var ikke let. Hun husker en ridelærer, der var hård, og som skældte ud. Det skræmte hende næsten væk fra sporten.

 

"Jeg tror næsten et halvt år red jeg i longe, hvor en af beridereleverne hadede mig," fortæller Merete. "Men det har helt sikkert gjort min balance bedre, fordi det var masser af let ridning uden stigbøjler på, og jeg skulle ligge på knæ og op i sadlen."

Hun fortsatte sin rejse ud til en mølle tæt ved Christiansfeld, hvor hun red hos en ældre herre. Her kunne hun sove i weekenden, og hun husker det som en hyggelig tid. Men det var ikke uden udfordringer. Merete blev bedt om at ride en hest ved navn Paw, og selvom hun elskede hesten, var hun bange for at ride den. Men det endte med, at Paw blev hendes konfirmationsgave.

" Der hjalp Paw og jeg hinanden med at blive klar til middelsvær dressur" siger hun med et smil.

 

 

Efter sin tid på møllen drog Merete til USA. Hendes forældre opfordrede hende til at tage af sted efter gymnasiet. Hun boede hos en bekendt i USA, som drev en gård lidt udenfor Lancaster i Pennsylvania.

"Jeg var sammen med en veninde, og vi var begge vante til at ride stævner," fortæller hun. "Men i starten var det svært. Vi var kun tilladt at skridte hestene varme, mens de andre gjorde resten. Det var frustrerende."

 

Efter en tur til New York overvejede de at tage hjem, men de besluttede sig for at blive og fortsætte. Efterhånden fik de mulighed for at deltage i stævner og oplevede den unikke ridesportskultur i USA.


Merete fortæller om de store forskelle mellem ridesporten i USA og Danmark.

 

"Stævnerne er meget større i USA, og man skal ofte køre langt for at deltage. Jeg har endda kørt med heste fra Philadelphia til Wellington. Der er også en anden tilgang til sporten."

 

Efter sin tid i USA vendte Merete tilbage til Danmark og begyndte at studere fysioterapi. Hun blev færdig i 1992 og valgte derefter at specialisere sig som ridefysioterapeut. Hendes rejse førte hende tilbage til Kolding, hvor hun startede sit eget ridefysioterapi-center. Her hjælper hun mennesker med fysiske handicaps såsom sklerose, cerebral parese og hemiplegi.

"Det var ikke en direkte vej," siger hun, "men jeg har altid haft en passion for heste og for at hjælpe mennesker. At kombinere de to i mit arbejde er en drøm, der gik i opfyldelse."

 

Merete har siden da hjulpet hundredvis af patienter gennem ridefysioterapi og er en pioner inden for feltet. Hun fortæller, at selvom vejen har været lang, har det været det hele værd.

 

"Jeg er stolt af det, jeg har opnået, og jeg elsker at kunne hjælpe mennesker hver eneste dag," siger hun med et smil. "Det er min passion, og jeg ville ikke bytte det for noget i verden."

 

  

	Merete er altid på udkig efter nye og spændende samarbejdsmuligheder. Hendes passion for at skabe forbindelser og udforske nye veje gør hende til en engageret og dynamisk samarbejdspartner. Hvis du mener, at et samarbejde med Merete kunne være noget for dig, eller hvis du selv døjer med en fysisk lidelse og ønsker at få hjælp, kan du kontakte hende her. Merete ser frem til at høre fra dig.